SAFARISKI PRÆSENTATION
Skisafari i dolomitterne
Vi arrangerer igen en række enestående intense og komprimerede skioplevelser over 4 højalpine dage. Vi følger en rute der bringer os omkring Canazei, Cortina D`ampezzo, Monte Civetta og San Pellegrino, Italien - helt ud i krogene af det enorme Dolomiti Superski område, hvor man ellers ikke kommer. Vi kommer ikke ned fra bjergene i løbet af de 4 skidage, derfor skal din oppakning kunne bæres i en lille rygsæk (se pakkeliste)
overnatning
Vi overnatter 3 gange i refugier, traditionelle traktørsteder for rejsende i bjergene. Opholdene her er præget af ro og afslappet atmosfære når dagens skiturister fortrækker til deres lejligheder i dalen og det er en fantastisk følelse at være de første på pisterne i morgensolen. Formålet er klart; at stå så meget på ski som muligt og hygge os i en afslappet atmosfære, med god mad og vin. Grupperne er sammensat så de skimæssige færdigheder er afstemte.
GALLERI
Jeg hedder Jens Meldgaad, jeg er passioneret skiløber, og har arrangeret skiture i over 30 år. Jeg er til dagligt indehaver af cateringfirmaet Madplan i Aarhus N. Så hvis du også er sulten så klik nedenfor
SAFARISKI
Safariski er et hobby projekt der tog sin spæde begyndelse i 2010 under en ski safari med den danske guide Nikolaj Niebuhr der er bosiddende i Canazei. Det handler grundlæggende om at åbne danskernes øjne for hvor fantastisk en ski destination Dolomitterne er.
Det er ikke meningen at jeg skal tjene noget på disse ture, jeg vil bare gerne dele min passion med andre og stå så meget på ski som muligt. Vi har været afsted på 18 skisafaris indtil videre og arrangerer i år, for første gang, en vinterferie tur i uge 7 hvor vi har et helt fantastisk hotel til vores rådighed i Alleghe der ligger midt i Dolomiti Superski.
HVORFOR TAGE MED MIG?
Du skal tage med Safariski hvis du er vild med at stå på ski og ønsker at opleve et af verdens smukkeste steder med en fantastisk gruppe mennesker. Jeg elsker god mad og vin og har i løbet af vores mange år i området fundet en række helt fantastiske steder at spise, hygge og slappe af. Jeg håber I har lyst til at tage med.
Jens
Tilmed dig nedenfor eller ring til Jens på 26205152